Guide: Sælg bolig på Facebook

Boligmarkedet er ikke hvad det har været. Hvad der tidligere har været en besværlig og kompliceret affære, kan i dag sættes i gang gennem få klik. I takt med at vores hverdag er blevet digitaliseret, er de fleste markedspladser for køb og salg flyttet online. At købe en bil gennem forhandlerens hjemmeside blev set som utopi og umuligt for få år siden, men er i dag et almindeligt scenarie for langt de fleste bilfabrikanter. Alligevel er markedet for bolighandel stadig præget af gammeldags tankegange, og en ugennemsigtig branche. Men flere og flere danskere har i de seneste år, haft succes med online handel af bolig, og i dag kan der spares mange penge, ved at gå udenom den traditionelle ejendomsmægler fra gadehjørnet. Denne udvikling har skabt grundlaget for denne guide – Sælg bolig på facebook.

Find alt på facebook marketplace

Flere og flere danskere benytter i dag facebooks handelsside facebook marketplace til køb og salg af alle typer varer. Det er en af Danmarks største handelsplatforme, og en stor konkurrent til sider som DBA og GulOgGratis. Nu er det også blevet dagligdag for mange danskere at sælge og købe bolig på platformen.

Mæglerne frygter facebook

De traditionelle ejendomsmæglere frygter facebook og lignende online handelsplatforme. De har ikke længere monopol på ejendomshandel, og privatpersoner har i dag fået mere kontrol. Hos penge.dk, kan man læse om en sælger, der efter at have annonceret sin bolig på facebook, blev kontaktet af en traditionel ejendomsmægler der ønskede at sælge boligen for ham. Sælgeren takkede nej, da han gennem Facebook fik nok henvendelser, og i sidste ende klarede salget selv.

Sælg bolig på facebook – og spar penge

Sælg bolig på facebook, og spar pengene fra det traditionelle ejendomsmægler salær. Salg af bolig kan hurtigt blive en dyr affære, og sælger man gennem en ejendomsmægler løber den samlede pris hurtigt op i omkring 80.000-100.000 kroner. Det er mange penge, og flere sælgere ønsker derfor at stå for dele af salget selv, og derved spare penge. Sælger man selv gennem facebook, kan der være mange penge at spare. Alternativt kan man søge hjælp ved en digital ejendomsmægler, der ofte tilbyder at stå for salget, for et meget lavt salær. På den måde skal man som sælger blot stå for fremvisningen, fremfor hele salget. De digitale ejendomsmæglere udnytter ligeledes facebooks muligheder samt andre salgsplatforme, og giver på den måde din bolig flere visninger.

Læs også: Sælg boligen selv – og spar 70.000 kr.

Tidskrævende affære

Selvom det ikke kræver meget arbejde at oprette en annonce på facebook, kræver det et stort arbejde at sælge en ejendom. Som sælger skal du annoncere for din bolig løbende, og selv stå for alt planlægning af salget. Da bolighandel er et stort salg, er der også store mængder papirarbejde forbundet, som ofte kræver mange timers arbejde, og kompetencerne til at udføre det korrekt i henhold til lovgivning.

Læs også: Undgå faldgruberne ved selvsalg

Stor konkurrence

Da facebook marketplace ikke blot er til boliger, konkurrerer du også med sælgere af andre varer. Der er dermed høj konkurrence om brugernes skærmtid, som i øvrigt også bliver brugt til deres personlige feed. For at få vist din bolig til potentielle købere på facebook, kræver det derfor at du har en smule viden om online markedsføring. For mindre beløb kan du betale for at din bolig får flere visninger end de andres. Det er også vigtigt at din bolig deles udenfor marketplace funktionen, da dit netværk kan være guld værd når boligen skal sælges.

Læs også: Annoncering af bolig ved selvsalg

3 steps til salg på facebook

  • Opret din boligannonce på facebook marketplace
  • Opret indlæg om din boligannonce gennem dit personlige feed, så dit nærmeste netværk kender til dit salg
  • Skal nyt indhold løbende, så dit salg altid virker relevant

Er det besværet værd?

Selvom man hører succeshistorier angående boligsalg på facebook, er det i et lille omfang. Facebook har endnu ikke lavet funktioner knyttet direkte til boligsalg, og de andre varekategorier støjer meget i interesserede køberes feed. Boligsiden er fortsat den mest benyttede platform, og dit sikre valg hvis du vil sælge din bolig hurtigst muligt. For at annoncere skal du dog gennem en ejendomsmægler, da boligsiden ikke tillader privatpersoner at annoncere. Der er dog stadig penge at spare, da digitale ejendomsmæglere opkræver betydeligt lavere salærer end de traditionelle. De digitale ejendomsmæglere annoncerer på de samme online platforme, som mægleren nede fra gadehjørnet gør. Samtidig slipper du for de besværlige opgaver i forbindelse med dokumentation og juridisk papirarbejde. Har du mod på det, så kan facebook være et forsøg værd – men det kræver hårdt arbejde.

Læs også: Fordele ved selvsalg